Praktisk info

Receptionen og telefonerne er åbne Mandag- Torsdag fra kl. 08.00-12.00 og fra kl 13.00-15.00.Fredag fra kl 08.00-12.00.

Akuttelefonen er åben alle dage Mandag til Fredag fra kl 08.00-16.00

Lægernes telefonkonsultation bortfalder
1/10-2022 bortfalder lægernes telefonkonsultation. I stedet vil der være  mulighed for tilbageringning fra lægen eller aftalt videokonsultation.

Tidsbestilling og fornyelse af recepter
I tidsrummet fra 8-15 kan der bestilles tid, eller bestilles medicin hos sekretærerne. I dette tidsrum kan du også få oplyst resultatet af rutineprøver og undersøgelser.

Fast medicin der ønskes fornyet via elektronisk recept kan forventes at være på apoteket kl 14 dagen efter bestilling.

1/3-2022 indfører vi “tid samme dag” for at bedre patientservice. Hvis du ringer,  helst mellem kl 08-09, vil vi tilstræbe at du bliver tilbudt en tid til konsultation samme dag. Henvender du dig efter kl 11 har vi dog også mulighed for at tilbyde dig en konsultation, hvis det drejer sig om noget akut.                              “Tid samme dag” anvendes ikke til kontrol af kronisk sygdom, fastlagte kontroller af gravide, årsundersøgelser af børn og vaccinationer. Disse vil som hidtil blive aftalt på forhånd.

Ved ankomst bedes du registrere dig ved vores ankomst terminal, inden du tager plads i venteværelset. Du skal altid medbringe dit sygesikringskort, når du skal til lægen. Hvis du har mistet dit sygesikringskort, eller det er gået i stykker, skal du henvende dig hos din kommune for at få det erstattet.

Online -Booking :

Der kan i begrænset omfang bookes læge og sygeplejerskekonsultationer fra kl 24.00 den pågældende dag.

Sygebesøg

Der er mulighed for sygebesøg indenfor almindelig åbningstid efter lægens vurdering. F.eks. i tilfælde hvor patienten er bevægelseshæmmet.